God sommer til uldtotterne..!

Traditionen tro, så var det tid til at sende vores følhoppe på græs.
Vi har mange venner i området, og plejer at samle vores ungheste og følhopper på større arealer for sommeren, og i år er selvfølgelig ingen undtagelse.
Vores 2års unghoppe Herborg fra Engholm blev afleveret derude for et par uger siden, men vores følhoppe Týra fra Egemosegård skulle derud nu hvor hendes føl er blevet 10 dage :)
Så igår aftes mødtes vi med Jan og Susan derude, og vinkede farvel til Týra og Humall for sommeren - eller helt farvel er det jo selvfølgelig ikke, for vi kommer jo på besøg ind i mellem :)

Det er hot hot hot..

Ja ikke bare udenfor, men så sandelig også i min stakkels datters lille krop.
Igår var det dagen for den frygtede 3mdrs vaccine, og selvom hun bestemt ikke syntes det var særlig sjovt at skulle stikkes så var hun MEGET modig og græd ikke særlig længe. Og mig? Ja jeg havde lyst til at hyle med hende.
JA jeg indrømmer det. Jeg er ét af de eksemplarer af mor-racen der tilsyneladende ikke kan tåle at se sit barn blive ked af det..! What to do then? Man bliver upædagogisk. Tog mig selv i at sige til hende: nååå lille skat, nu tager vi ned i brugsen og så må du vælge dig et stykke legetøj, for du har været så dyyyyygtig!
Der gik lidt.. Så kiggede jeg hen på hende. VAR det min mund de ord var kommet ud af? Tilhører jeg nu både den pylrede mor-klub OG den upædagogiske? Åbenbart.
Det næste er vel at jeg forsøger at bestikke hende med en iPhone - og en tur til Sunny Beach ;)
Aaah anyway - jeg fik ændret det til at jeg lovede hende at hun måtte sove hele eftermiddagen på min mave. Det sætter hun nok i virkeligheden også mere pris på - så længe hun har sin puttekanin MinkaNinus.
Feberen kom om aftenen - 38,5, og en meget mat og meget trist Cemille blev puttet i mors armhule, hvor hun fik lov at blive liggende hele den lange nat..
Desværre har feberen ikke sluppet hende helt endnu, og det er nok også lidt svært når det nærmest er 30 grader udenfor.. Så er man godt nok glad for den aircon der hænger på væggen - selvom den er grim ;)

'Need to have' eller 'Nice to have'?

Need to have!!
Jeg ser ikke mig selv som en af de dér mødre der bare går i Babysam og skal have 'én af hver' - eller som hopper med på enhver dille der er, så derfor tøvede jeg en del, da jeg blev foreslået Slyngevuggen som Tiger-tæmmer og problemknuser.
Jeg tænkte lidt, hvor godt kan noget være? Et stykke stof, hængt i en fjeder, kan det være pengene værd?
Og jo!! Jeg har måtte bøje mig i støvet. Slyngevuggen kan ALT det de kloge lover.
Min datter elsker at ligge og putte i den, og så snart hun bevæger sig, begynder den at vugge hende stille og roligt, så hun får lullet sig selv i søvn.
Vi har vores hængende i karmbeslag i dørkarmen, så kan den nemlig tages ned og tages med, og sætter ingen mærker!

Hercules, du er min aller bedste ven!

Der er ikke noget lækrere end hjemmebag.. Jeg har længe været træt af supermarkedernes industribrød, men har ikke været tålmodig nok til alt det æltehalløj selv - og hvornår har man lige tid til det med en lille én?
Men så fik jeg ham Hercules dér. En rigtig lækker fyr, er han. Han ælter alt mit brød for mig - franskbrød, boller eller rugbrød, han ordner det hele!
Så nu dufter hele hytten af hjemmebagt brød flere gange om ugen, og det er slut med købebrød.
Hercules - du er min aller bedste ven!!

Blogstart på en stille aften..

Ja hvad gør man når man sidder og småkeder sig.. Og bilder sig selv ind at éns liv måske godt kunne få presset liiiiidt flere gøremål ind i hverdagen? Bare liiidt mere indhold?
Man overbeviser da sig selvom at éns hverdag er interessant nok til at nogen gider følge med i det.

Hvem er jeg så?
Mit liv er en saga af planlagte, impulsive beslutninger, hvilket betyder at jeg nu som 27 årig (puhaaaa) står som nybagt mor, samboende med min kæreste gennem 9 år, og ivrig islandsheste-entusiast, og med begge ben solidt plantet i min lille træhytte laaaaangt ude på landet.
Jeg og min kæreste var ellers vant til ego-livet uden børn og med masser af fart på hverdagen, og en kalender så overtegnet at der skulle bookes dage flere måneder i forevejen, hvis der skulle være plads til nye aftaler. Vi var vant til at være i stalden hos hestene til kl. sent om aftenen, nærmest altid være på farten med alle hestene og vores venner til stævner, kurser, undervisning og shows..
Og ja - lige pludselig så tikkede det indre ur, og endnu en impulsiv, planlagt beslutning senere så stod jeg med en positiv graviditetstest.
En milliard tanker gik gennem vores hoved. Lykke, spænding, nervøsitet og frem for alt glæde.
Men hvordan kombineres livet som ivrig rytter, sportsdommer, udemenneske og karrierefokus med livet som nybagt mor med hang til hjemmelavet mad, bagværk og solide, kærlige rutiner?
Det er dét denne blog kommer til at handle om.
Jeg håber du vil følge mig og min lille familie i tiden der kommer :)

<a href="http://feed1.w3.org/check.cgi?url=http%3A//uldtotterogbabymos.blogspot.com/feeds/posts/default"><img src="valid-atom.png" alt="[Valid Atom 1.0]" title="Validate my Atom 1.0 feed" /></a>

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3736176/uldtotter-og-babymos?claim=vq5m3ba2bw2">Follow my blog with Bloglovin</a>