Igår var det dagen for den frygtede 3mdrs vaccine, og selvom hun bestemt ikke syntes det var særlig sjovt at skulle stikkes så var hun MEGET modig og græd ikke særlig længe. Og mig? Ja jeg havde lyst til at hyle med hende.
JA jeg indrømmer det. Jeg er ét af de eksemplarer af mor-racen der tilsyneladende ikke kan tåle at se sit barn blive ked af det..! What to do then? Man bliver upædagogisk. Tog mig selv i at sige til hende: nååå lille skat, nu tager vi ned i brugsen og så må du vælge dig et stykke legetøj, for du har været så dyyyyygtig!
Der gik lidt.. Så kiggede jeg hen på hende. VAR det min mund de ord var kommet ud af? Tilhører jeg nu både den pylrede mor-klub OG den upædagogiske? Åbenbart.
Det næste er vel at jeg forsøger at bestikke hende med en iPhone - og en tur til Sunny Beach ;)
Aaah anyway - jeg fik ændret det til at jeg lovede hende at hun måtte sove hele eftermiddagen på min mave. Det sætter hun nok i virkeligheden også mere pris på - så længe hun har sin puttekanin MinkaNinus.
Feberen kom om aftenen - 38,5, og en meget mat og meget trist Cemille blev puttet i mors armhule, hvor hun fik lov at blive liggende hele den lange nat..
Desværre har feberen ikke sluppet hende helt endnu, og det er nok også lidt svært når det nærmest er 30 grader udenfor.. Så er man godt nok glad for den aircon der hænger på væggen - selvom den er grim ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar